Booking af lokaler

For at booke lokaler skal du/I som brugere eller foreninger oprette Jer og booke igennem bookingsystemet Conventus

Booking af lokaler sker gennem bookingsystemet Conventus. Conventus kan være lidt svær at anvende i starten, men når man har anvendt det et par gange, går det let.

For at hjælpe med bookingen følger her et par vejledninger og links.

1. Først skal man oprettes i Conventus med stramoplysninger (navn, adresse, telefonnummer osv.):  OPRETTELSE HER
- Under "Type" vælger man, hvad man repræsenterer (forening, skole el.lign.) og som ikke forening vælges "øvrige"
- Under "Pakke" vælger man "Basis" som forening og "Free" som ikke forening.
Udover hjælp til oprettelse, finder du i denne guide også hjælp til at ændre adgangskode og stramoplysninger: VEJLEDNING TIL OPRETTELSE

OBS: Der går op til fire hverdage før ens oprettelse er registre og godkendt t i systemet. Det betyder, at hvis man er første gangs bruger af systemet, bliver ens login og password først aktiveret fire dage efter oprettelsen. Først herefter kan man anvende og booke i Conventus. Skriv evt. en mail til fritid@aabenraa.dk og fortæl, at din organisation/forening er blevet oprettet, så går det lidt hurtigere ☺   

2.
 Når man er blevet oprettet og registreret er man klar til at booke og søge i Conventus. Her er en vejledning omkring bookning af lokaler i Conventus: VEJLEDNING

Booking af lokale skal ske senest en uge før den ønskede dato.

Jeg kan stadigvæk ikke få det til at virke!
Hvis man ikke kan få sin bookning igennem eller er i tvivl om noget vedrørende brugen af Conventus, er man velkommen til at ringe til fritid-konsulenterne ved Aabenraa Kommune. De vil meget gerne guide dig igennem systemet eller hjælpe med opklarende spørgsmål. Kontakt dem på hverdage på tlf. nr.: 73 76 74 69. 

Ved lokale-booking gennem Conventus skal foreningen være opmærksom på følgende: 
Efter at bookingønsket er afsendt gennem Conventus, påhviler det foreningen selv at gå ind og tjekke inde i bookingen om datoerne er korrekte og som ønsket, også selvom man har modtaget en mail gennem systemet, der siger, at ens ønsker er godkendt.

Hvem kan låne og hvem kan leje? 
Ved kommercielle arrangementer opkræves der leje efter gældende takst.

NygadeHuset stiller ledige lokaler gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger til folkeoplysende aktiviteter og foreninger, der har et almennyttigt formål.

Enkeltpersoner, politiske foreninger og hobbyklubber låner ligeledes lokaler gratis, såfremt der er tale om ikke-kommercielle arrangementer.

For at være berettiget til gratis lån af lokaler skal foreningen/klubben være hjemmehørende i Aabenraa Kommune.

Kommunale institutioner med tilknytning til Aabenraa Kommune låner lokaler vederlagsfrit til enkeltstående møder. Brug af lokaler på faste dage udløser lokaleleje, eksempelvis til kurser og andre forløb.

Region og stat betaler leje jf. takstblad.

Regionale samt nationale sammenslutninger, foreninger og organisationer betaler ligeledes lokaleleje jævnfør takstblad.

Regionale samt nationale sammenslutninger, foreninger og organisationer betaler ligeledes lokaleleje jævnfør takstblad.

Rengøring og aflevering
Lejede lokaler skal afleveres i samme stand, som de forefindes inden aktivitetens påbegyndelse. I modsat fald faktureres 275 kr. pr. time til dækning af udgifter til ekstra rengøring.

Når lokalet forlades, skal lys være slukket, varmen skrues ned og døren lukkes. Såfremt I er de sidste gæster i NygadeHuset, gælder dette også for gang/toiletarealet på den etage, I benytter.

NB: Vi oplever stigende problemer med ressourcespild, hvorfor vi desværre ser os nødsaget til at opkræve et gebyr på 150 kr. hvis lys/varme ikke slukkes/ned-reguleres efter brug.

 

 

Sidst opdateret 20.02.2019

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk