Katinka (indie)

Oplev KATINKAs poetiske og eksperimenterende popunivers, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyd.

    Med sjælesøgende sange har Katinka på kort tid vundet såvel KarriereKanonen som en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’. I foråret kom debutalbummet fra et egenrådigt band, som uden hensyn til at lave hits eller se hotte ud, kaster sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt.

    Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet i forbindelse med forårets albumtourné – nu er de klar til at tage en tur mere, KATINKA kan opleves live over hele landet i oktober og november.

    Katinka – Fakta
    Bandet blev grundlagt i 2012.
    Vinder af KarriereKanonen 2015.
    Vinder af Steppeulven 2017 i kategorien ’Årets håb’.
    Katinka er nomineret til Gaffa Prisen 2016 i fire kategorier – herunder ’Årets danske band’.
    Tidligere udgivelser: ’I røntgen’ (EP, 2014), ’Lufthuller’ (EP, 2016)
    Katinka består af:
    Katinka Bjerregaard (vokal, ukulele),
    Simon Ask Ladekarl (guitar, produktion),
    Marie Hageltorn Christiansen (keys, kor)
    Tobias Pedersen (trommer).

    Opvarmning: Arbirk

    Arbirk: Frontmand Rasmus Arbirk har efter en fortid i bandet Dead Young Oaks, som blev udvalgt til Karrierrekanonen i 2013 sammen med bl.a. Minds Of ´99, trukket stikket fuldstænding fra musikscenen i en tid. Og i ly af stilhedens ro indspillet et debutalbum, hvor musikken og teksterne viser en kunstner, der tør være både skrøbelig og fandenivoldsk. Sangene handler om kærlighed, tab, sorg, vrede og smerte, og med dyb inderlighed formår bandets forsanger Rasmus Arbirk at invitere lytteren med på en rejse gennem sindets mørkeste, enddog smukkeste afkroge.

    Dørene åbner kl. 19.00

    Billetpris:
    Forsalg: 100 kr.
    I døren: 120 kr.
    Studierabat 50%

    Arrangør: NygadeHuset

    Sidst opdateret 10.10.2017

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk