October Dance (disco pop)

Oplev October Dance, som med funky basgange, 80’er lyd og deres gennemførte look er kommet for at blive!

    Selvom October Dance har eksisteret siden 2012 og har flere udgivelser på samvittigheden, har bandets samarbejde altid været en smule usædvanligt. Bandmedlemmerne har nemlig på intet tidspunkt været bosat i samme land, men derimod været spredt udover Danmark, Frankrig og Island.

    Dette har dog på ingen måde hindret den kreative proces, men har tværtimod gjort det muligt for bandet at trække på forskelligartede inspirationskilder og inkorporere dem i deres karakteristiske, disco-influerede lydunivers.
    Traditionen tro er Paradise in Heaven da også blevet til på tværs af landegrænser. De nye numre er således indspillet i København, Paris og på Costa del Sol, hvilket har sat sig tydelige spor i pladens lyd.
    Paradise in Heaven emmer af sol, sommer og strand, og er en hyldest til det sanselige og sensuelle hvilket også afspejles i albummets titel. Efter to EP-udgivelser plus fire singleudgivelser udnytter October Dance denne gang den øgede musikalske plads til at boltre sig på. De funky basgange, 80’er-inspirerede synths og smagfuld percussion er stadig grundelementer i bandets lyd, men sangene varierer denne gang betydeligt mere hvad angår temaer, stemning, tempi og instrumentering.

    Dørene åbner kl. 19.00

    Billetpriser
    Forsalg: 80 kr.
    I døren: 100 kr.
    Studierabat 50%

    Arrangør. NygadeHuset

     

    Sidst opdateret 10.08.2017

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk