Manticora (Metal)

Efter 7 albums, 7 Europæiske tourneer, en USA tourne og en ordentlig røvfuld festival-shows rundt omkring i verden, burde Manticora være et band, som de fleste metal-hoveder kender til efterhånden.

    Manticora har været med, siden deres debut blev udgivet tilbage i 1999, og både presse og fans har normalt kun ros tilovers for bandets høj-oktan thrashede power/prog metal, både når talen falder på deres albums, men også i forhold til deres live shows, hvor Manticora er kendt for at levere vildt energiske shows hver gang.

    Bandets nye album bliver rost til skyerne i danske medier, men også i udlandet, hvor en mere eller mindre samlet journalist skare er enige om at Manticora har lavet deres hidtil bedste album.

    Manticora har tidligere optrådt i Aabenraa/Nygadehuset og bandets 3 første albums er indspillet i huset, dengang Jacob Hansen havde sit Hansen studio på øverste etage....så der er lagt op til en svedig metal aften, når Manticora vender tilbage til deres gamle "hood" i Aabenraa til juleknas og metal den 8/12.

    Med som opvarmning er: Quantum Solaris, et metalband med sine rødder i Sønderborg.
    Musikken er en blanding af Groove, Metalcore og progmetal, forestil dig Killswitch Engage, blandet med Parkway Drive og tilsat et drys af progressive elementer.
    Aktuelle med en 2 sangs EP med numrene "Resurrection" & "Fight" har bandet allerede erfaring med at indspille, og selvfølgelig også med live-optrædener.

    "Endelig et metalband der tør bruge organisk lyd!"
    -DR's Karrierekanon om nummeret "Fight"

    ------------------------------------------------------

    Dørene til koncerten åbner kl. 19.00

    Billetpris:
    Forsalg: 100 kr.
    Studierabat 50%

    Arrangør: NygadeHuset

    Sidst opdateret 10.10.2018

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Nygadehuset Nygade 23 A 6200 Aabenraa mail@nygadehuset.dk