Keramikværksted

OBS: Frem til sommerferien kan du, grundet Covid-19, kun benytte værkstedet hvis du er erfaren bruger og er tilmeldt.

    SÅ er vi klar med tilmeldingssystemet til keramikværkstedet de næste 3 uger.

    Vi har forsøgt at lave et set-up hvor vi passer på hinanden - og hvor I får mest muligt ud af værkstedet - under de omstændigheder der nu er.

    Tilmelding åbner 12/6 kl. 12.00

    Da holdene er små må du max. tilmelde dig et hold pr. værksted pr. uge. - På den måde bliver der plads til at flest muligt kan komme igang i værkstederne igen.

    Direkte link til tilmelding finder du her.

    Bliver du forhindret skal du melde afbud til Malene på mail: mmth@aabenraa.dk - eller videregive din tilmelding til en anden bruger.

    Værkstedet fungerer ikke som normalt:
    - Hver arbejdsplads har et lille sæt værktøj,- og det er det der kan bruges - samt hvad du selv medbringer af eget værktøj.
    - Medbring selv klude, viskestykker og svampe.
    - Alt arbejde skal foregå på din plads (se pladsnummer på din tilmeldingsbekræftelse).
    - Covid-19 værkstedsreglerne skal overholdes -de ligger på din plads.
    - Hold afstand og sprit af.

    OBS: DER ER KUN ADGANG I KÆLDEREN FOR TILMELDTE & PERSONALE.

    ______________________________________

     

    I keramikværkstedet er der liv og glade dage, om du har masser af erfaring, eller er helt ny i arbejdet med ler, er der plads til dig.
    Der er ikke decideret introkurser, men der er et rigtig godt hold frivillige der tager imod nye brugere og lærer de mest basale ting fra sig. Bagefter kan man gå igang med at eksperimentere på egen hånd

    Er du helt ny i arbejdet med ler skal du møde op tirsdag eller torsdag aften, hvor der er en frivillig der bemander værkstedet og vil hjælpe dig godt igang.

    Keramikværkstedet
    Mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.00 (kun for erfarne brugere)
    Tirsdag kl. 18.30 - 21.30 - bemandet af en frivillig
    Torsdag kl. 18.30 - 21.00 - bemandet af en frivillig
    Hveranden søndag (i ulige uger) kl.18.30 - 20.30 - bemandet af en frivillig 
    Fredag: Lukket  

    Værkstedet er bemandet af en frivillig, når det er åbent om aftenen og i weekenden. De frivillige ved hvordan værkstedet fungerer,- men de kender ikke nødvendigvis alle teknikker, eksempelvis kan man ikke gå ud fra at kunne lære at dreje af en frivillig.

    Arbejdet med ler kræver at man kan komme ind flere gange, det er ikke muligt at færdiggøre et produkt på en enkelt aften, da det skal tørres langsomt, brændes glaseres og så lige brændes en gang mere. Det er således en proces at arbejde med ler, og du skal selv være med hele vejen.

    Keramik for børn og familier
    Der er løbende åbne værksteder for børnefamilierne, samt mindre kurser for børn,- nogle gange med forældre, andre gange kun for børnene. Se arrangementer her.

    Keramikkursus v. Vibeke Erlang (AOF)
    På dette kursus, som førløber over 3 dage, kommer du omkring hele processen, fra lerklump til færdigbrændt produkt.
    Kurset foregår i weekenden, hvor vi beskæftiger os med grundlæggende teknikker i arbejdet med ler.
    Vi modellere, dekorere, arbejder med kugleteknik samt pladeteknik og drejer på drejeskive.
    Når tingene er brændt første gang mødes vi igen og glasere de fremstillede produkter.
    Der gives en grundig introduktion til glasering.
    Kurset er for begyndere og letøvede.
    Du skal forvente et materialeforbrug på ca 200 kr alt efter hvilke produkter du fremstiller.
    Der afregnes direkte med Nygadehuset.
    Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Vibeke på telefon 25705207
    Deltagerpris 1030,-
    Mere info og tilmelding her: https://aftenskole.aof.dk/underviser/4787508

    Materialepriser finder du her.

    Kontakt gerne værkstedsansvarlig Malene på mail: mmth@aabenraa.dk hvis du har spørgsmål til værkstedet.

     

    Sidst opdateret 12.06.2020

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?